Butiksservice Koordinator
Servicekoordinator
Energisk, struktureret og udviklende Butiks-supporter søges til Danmarks største lavprisbyggemarked.
Hos jem & fix tror vi på, at kunderne godt kan selv, og derfor er vores fornemmeste opgave, at de kan få deres byggematerialer til en lav pris. Vi kan se, at ikke kun mange danske kunder er enige, også Norge og Sverige er med på vognen og i alt kan du finde en jem & fix butik mere end 300 steder i Skandinavien.
Det er vi selvfølgelig stolte af, ligesom vi er stolte af de ansatte, som hver dag arbejder på at udvikle, skabe gode resultater, imødekommende butikker og holdånd på tværs af organisationen - og lige nu, leder vi netop efter en dygtig kollega til vores fantastiske team i butikssupport på Hovedkontoret i Vejle.
Dine arbejdsopgaver:
Du udøver daglig driftssupport af jem & fix butikker i Norden via telefon og sagsstyring.
Du supporterer bl.a. ved nedbrud på butiksudstyr, ejendoms rep., vare-spørgsmål og lettere It-opgaver mm. Stort set alt som forstyrrer vores butikkers alm. drift.
Du bidrager til at konceptet efterleves sammen med et stærkt team.
Du engagerer dig i vidensdeling på tværs af organisationen.
Du bedrager til konstruktiv kommunikation på tværs af organisationen.
Du skriver vejledninger og vedligeholder uddannelses-materiale.
Du assisterer vores butikker med lettere It-opgaver.
Du er indforstået med vekslende arbejdstider.
Kompetencer:
Du har længere erfaring fra Detailhandel eller lign. support stilling.
Du kan arbejde struktureret og er god til at holde hovedet koldt.
Du er stærk på skrift og i tale – samt er i besiddelse af et stort servicegen.
Du er superbruger på Office-pakken og kan tillige vejlede andre heri.
Du har et positivt og humoristisk sind.
Du er fleksibel og trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.
jem & fix som arbejdsplads:
Hos os er der en flad struktur og højt til loftet. Vi arbejder alle engageret for at udvikle os indenfor personlige kompetencemål, som er i tråd med vores koncept og vækstmål.
Du får en struktureret introduktion til jobbet som Servicekoordinator og bliver tilknyttet et erfarent team på 6 medarbejdere, med reference til Driftschefen.
Derudover tilbyder vi dig en attraktiv lønpakke inklusiv Fritvalgslønkonto, pensionsordning og sundhedssikring fra dag et. Mulighed for rabatkort med 20 % på køb i alle kæder og butikker i Harald Nyborg koncernen samt sociale arrangementer både lokalt og sammen med dine 2300 jem & fix kolleger.
Rekrutteringsprocessen:
Hos jem & fix gør vi meget for at skabe en god oplevelse for alle vores ansøgere. Derfor er det vigtigt for os, at du ved hvad du kan forvente dig af processen. Vi håber at du har læst jobannoncen og tænkt: “Det er lige mig!” Hvis det er tilfældet, så tøv ikke med at ansøge via linket til nedenfor.
Når du har ansøgt, vil du altid få svar på din ansøgning. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette kandidat melder sig.
Vi afholder 2 samtalerunder med relevante kandidater - til samtalerne vil vi tale om rollen, dine tidligere erfaringer, og hvordan du vil gøre nytte af disse i jem & fix.
Vi håber på at høre fra dig.
Arbejdsplacering:
jem & fix hovedkontor, Skomagervej 12, 7100 Vejle
Tiltrædelse:
Vi ser gerne stillingen besat til opstart hurtigst muligt.
Vi rekrutterer løbende til stillingen, og venter gerne på den rette kandidat, men tøver heller ikke med ansættelse i det tilfælde, at det netop er dig, vi har ventet på.
Samtaler foregår løbende.
- Afdeling
- Hovedkontor
- Lokationer
- Hovedkontor
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Timer om ugen
- 37