Studiemedhjælper til jem & fix A/S Marketing – Har du øje for det visuelle?
Er du detaljeorienteret, struktureret, kreativ og på udkig efter et fleksibelt studiejob i en dynamisk marketingafdeling? Så vil vi gerne møde dig!
I jem & fix’s marketingafdeling står vi for al marketing og kommunikation i både Danmark og Norge. Vi arbejder med alt fra tilbudsaviser og e-mailmarketing til SoMe, POS-materialer og digital annoncering samt optimering af vores webshop. Det er en bred og hektisk hverdag, hvor der altid sker noget nyt, og hvor vi værdsætter både kvalitet og effektivitet.
Idet vi både arbejder med det danske og det norske marked, så vil det være et stort plus, hvis du har kendskab til norsk sprog og kultur.
Om rollen Som studiemedhjælper bliver du en vigtig del af vores produktion. Din primære opgave bliver at sikre, at produktbillederne til vores webshop, avisproduktion osv. er i topkvalitet og lever op til vores standarder. Billederne kommer direkte fra vores leverandører, og du skal så tjekke, at de lever op til vores krav, evt. tilpasse dem en lille smule, og få dem ind i vores system.
Vi søger en person, der har lyst til at vokse med opgaven. Når du er landet i rollen, er ambitionen, at du måske får flere og mere kreative opgaver, herunder:
Produktion af grafik til forskellige kanaler (fx. nyhedsbreve, Meta osv.)
Udvikling og produktion af videocontent til vores sociale medier
Support på andre grafiske opgaver i afdelingen
Hvem er du? Vi lægger mere vægt på din interesse og dit talent end på din specifikke uddannelse. Måske læser du til mediegrafiker, medievidenskab eller noget helt tredje – eller måske er du blot en “selvlært” kreativ med flair for det visuelle og en god forståelse for digitale trends.
Det vigtigste for os er, at du er:
Detaljeorienteret, struktureret og kvalitetsbevidst
Selvkørende og interesseret i grafisk arbejde
Glad for at arbejde i et miljø, hvor tempoet er højt
Praktisk information
Arbejdstid: Forventet ca. 8 timer om ugen. Der er mulighed for, at timerne kan variere eller udvikle sig over tid
Fleksibilitet: Jobbet er fleksibelt og kan tilrettelægges, så det passer med dine studier
Lokation: Vi har kontor i Vejle. Vi ønsker, at du kan være fysisk til stede på kontoret mindst én eftermiddag om ugen, mens andre opgaver kan løses remote
Løber du med opgaven? Lyder det som det rette match for dig? Send os din ansøgning senest den 31/8, gerne med et par eksempler på noget kreativt, du har lavet (hvis du har det).
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Afdeling
- Marketing og Omnichannel
- Lokationer
- Hovedkontor
- Ansættelsesform
- Deltid
- Timer om ugen
- 8